svar til Rie - kære Rie
Vejledningen kan trække på den forståelse, jeg har af mentoring. Mentoring er en læringsstrategi. En måde at lære på. Min mentor fortæller mig, hvordan jeg skal gøre i en given situation, fordi hun ved, hvordan det gøres. Det er fordi hun selv har været der, hvor jeg nu er og har fundet vejen. Det behøver langt fra at være den eneste vej, men dog en vej, som jeg (den anden) er villig til at følge, fordi vores relation er af en sådan beskaffenhed, at tør følge min mentor.
Om en vejleder skal bruge denne form for vej-visning er vel op til fortolkning. I følge FUEs etiske retningslinier er det vel ikke rigtigt at vise den anden vejen. Men i følge regeringens målsætning om 95% skal gennem en ungdomsuddannelse, ja, så tror jeg det er helt uundgåeligt at bruge denne form for vej-ledning. Måske er mentoring et svar på al den afel (ansvar for egen læring) som mange unge udsættes for. Mange kan ikke magte selv at finde vejen og har stærkt brug for én, der kan bryde usikkerheden ved at føre én ved hånden. Mentoring handler ikke om at voldføre, men dog at føre. Med en vis form for myndighed at fortælle den anden: Sådan gør vi her!Holde en pause og se, om den anden vil være med.
Mange hilsner fra Birte