Blogging er OK... meeen langt fra det eneste ene
Det levende ord, foredrag, videokonf, diskussion, e-tidsskrift og artikler og bøger: efter min mening er det en forskers ret & pligt at formidle forskning, både egen og andres. Og på denne vis bringe noget VIDEN ud til praktikerne og ind i den politiske beslutningsproces. Et frisk exempel på det sidste er den effekt EU Leonardo da Vinci projektet Workplace Guidance (med dansk deltagelse fra DPUs Forskningsenhed i Vejledning) har haft i fx Island fra 2006. Her er arbejdspladsbaseret vejledning nu en realitet - med udgangspunkt i 10 LivsLangLærings Centre over hele Island (se www.workplaceguidance.eu). Også den kommende danske Voksenvejledningsreform vil indeholde elementer som er inspireret af Workplace Guidance. Denslax er også forskningsformidling. Og her rækker det ikke med blogs.