European Guidance and Counselling Research Forum

Ja, du kan have ret i, at det ikke er sundt med al den dikotomi, men det er så fristende, når tingene skal forenkles. Jeg har efterfølgende forsøgt at bruge Lars Henrik Schmidts ærkekort for ligesom at skitsere, at det ikke er modsætninger, men derimod situationen og relationen, der er afgørende. Relationen i et mentorforhold er ikke symmetrisk. Mentor ved mere end mentee, og mentor skal lære mentee at gå vejen, som mentor kender, fordi han har gået den. Der er en immiterende læringsforståelse. Derfor kan mentoring bruges i et vist omfang - også af vejledere ville jeg mene. Og mentoring har sit primære sæde indenfor organisationsudvikling. Mange hilsner fra Birte

Kære Birte Jeg har også stødt på mentoringbegrebet og praksissen på mit forskningsophold på UBC. Her kaldte man det for "spiritual mentoring". Men selve begrebet "mentoring" fik jeg ikke en klar forståelse af i deres brug. Men jeg forstod at i modsætning til coach har vi her med en person, der gerne vil dele (og vejldte ønsker at modtage) af sine (livs)erfaringer og stå frem som en rollemodel. Jeg har ikke forholdt mig stringent til begrebet "mentoring" som Birgit Toft herhjemme til dels har og du også i din bog. Min oplevelse er at det dog forsat er et noget "løst" begreb, der (ligesom coaching-begrebet) vil dække over utrolig meget - og som derved kommer til at sige (gøre hævd) på indsigter og tilgange som man også kan finde beskrevet mange andre steder inden for fx counseling og guidance-tilgangen eller pædagogiske tilgange. Nu har jeg ikke din bog her, men hvis jeg husker ret så finder man i dit mentordiagram fx. den filosofiske vejleder placeret i et hjørne bestemt af koordinatorerne "ikke-dirigerende" og "emotionel" - i modsætning til "dirigerende" og "kognitiv". Jeg mener ikke at den filosofiske vejleder kan placeres der og ej heller finde sig hjemme i det koordinatsystem/forståelsesramme du optegner der. Der bliver en horisont væk, som netop har med den eksistentielle og ontologiske (værens) dimension, og som er det sted den fil. vejleder tænker og arbejder fra. Denne dikotomi mellem emotionel og kognitiv, som du spænder mentor-begrebet op ved, falder uden for denne forståelse - i mine øjne. Men hvad siger du? Og lad mig også få et udspil til, hvad det var du lærte i USA og England og fandt var/er det essentielle ved mentor-begrebet fremfor de andre vejledningsbegreber. Det vil interesse mig! ; - ) Bedste hilsener Finn